Uvildig investeringsrådgiving forankret i tillid, troværdighed og integritet.

Velkommen

Vi er specialister i investeringer ved brug
af ETF’er og obligationer

Vi opbygger strategisk din portefølje for at maximere dit langsigtede afkast og minimerer dine omkostninger.

Vi balancerer effektivitet, risiko og resultater. Lav risiko tilpasset individuelle behov og profiler og maxsimalt afkast.

Gennemsigtig, uvildig og økonomisk uafhængig investeringsrådgivning uden indirekte og skjulte omkostninger.

Vores tilgang

Vi forstår organisationers behov, for vi har ikke andre kunder og ingen andre interesser.

LC Capital Management tilbyder danske organisationer en professionel, uafhængig og gennemskuelig inbesteringsrådgivning. Vi arbejder primært for foreninger og fonde, herunder også civilretslige fonde. Vores målsætning er at levere optimalt på vores kerne opgave som er, at yde individuelt tilpasset uvildig investeringsrådgivning for vores kunder for at opnå det maksimale afkast til de laveste omkostninger. Vi arbejder transparent uden skjulte gebyrer, agendaer eller interesser.

Foreninger og Fonde

LC Capital er specialiseret og koncentreret om, at yde uvildig finansiel rådgivning til foreninger og fonde.
Vi tilbyder at sammensætte en skræddersyet portefølje til jer med tilhørende rådgivning efter jeres individuelle risikoprofil, investeringshorisont og ønske til løbende afkast.
Vi arbejder transparent og tillidsfuldt, og med over 30 års erfaring indenfor finans og investering er i sikret, at vores rådgivning er baseret på solid faglighed og professionalisme. Hos os har vi få kunder, hvilket giver os mulighed for at yde en personlig og dedikeret service til alle kunder.

Porteføljeopbygning af passive investeringsfonde

Hos LC Capital anbefaler vi opbygning af din portefølje udelukkende ved hjælp af passive investeringsfonde og danske realkreditobligationer. Fondene er karakteriseret ved identisk at afspejle fordelingen af værdipapirer i det benchmark eller aktiemarked som de følger, og de har alene til formål at levere et afkast svarende til benchmark. Dette kan de derfor gøre meget billigt ved at vælge passive fonde, hvor du som investor cirka sparer 1,5% i årlige omkostninger af den investerede kapital sammenlignet med  investeringsforeninger i bankerne.

Erfaringen viser, at de passivt forvaltede fonde giver markant højere afkast efter omkostninger end aktive foreninger over tid. Dette afspejler sig også tydeligt i vores egen historik og kunders resultater, se nedenfor. Med passivt forvaltede fonde betaler du altså markant lavere omkostninger og opnår markant højere afkast over tid.

Årlige besparelse

Den årlige omkostning i procent (ÅOP) for en typisk portefølje ved LC Capital ligger på 0,14 % af formuen. Dette betyder, at vores kunder årligt sparer cirka 1,2-1,5% (ÅOP) i omkostninger på den samlede portefølje sammenlignet med traditionelle banktilbud fra private banking eller formueforvaltning.
Vores værditilbud sikrer jer fuld transparens og ingen skjulte omkostninger. Vores honorar betales kvartårligt ved specificeret faktura, og vi har ingen økonomiske relationer med leverandører. Den eneste økonomiske relation, som vi har er med vores kunder, og derfor er det udelukkende vores kunders interesser, som vi varetager. Der bliver aldrig forvirring om roller og interesser hos os.

Samarbejde og løbende rådgivning

Hos LC Capital arbejdes der ikke i siloer. Vi yder altid individuel rådgivning og tilbyder at deltage i bestyrelsesmøder eller lignende. Vi tilbyder også vores kunder at hjælpe med forhandling af deres finansielle forhold i banken. Med mere end 30 års erfaring fra bankverdenen kender vi alle de forhold, der skal sikres og tages hensyn til i kundernes relation med banken. Vores værditilbud inkluderer løbende orientering om udviklingen på finansmarkederne, kvartalsvise afkastrapporter samt afholdelse af møder for at drøfte ændringer til porteføljen.

Vores kunder kan fastholde deres konto og depot i egen bank og i eget navn, eller vi kan anbefale en bank, som har tilbudt vores kunder attraktive vilkår. Vi rådgiver om og faciliterer alene investeringerne.

Fordele ved samarbejde med os

Ved et samarbejde med os får I en stabil portefølje med et højere forventet afkast og markant lavere årlige omkostninger. Vi tilbyder uvildig rådgivning med fuld transparens, hvilket sikrer, at kun jeres interesser altid prioriteres og varetages. Siden vores etablering i 2015 har vi opbygget en solid track record, der dokumenterer vores evne til at levere på disse løfter. Vi er dedikerede til at fortsætte med at levere exceptionelle resultater for vores kunder fremadrettet.

Tillid som varemærke

En imponerende track record er essentiel, men vi ønsker også at være kendt for tillid, integritet og gode personlige relationer. Vi stræber efter at være nærværende for vores kunder, at forstå vores kunders individuelle situationer og at tilpasse vores kunders porteføljer til deres unikke ønsker og behov. Hos os findes der ingen standardløsninger.

Vi er tilgængelige, når I har behov for det, og personlige anbefalinger kan findes her og video referencer her. Gode resultater, pålidelighed, integritet og troværdighed er vores varemærker.

Vores kunder

Læs og se nogle af vores kunders anbefalinger og erfaringer med samarbejdet med LC Capital nedenfor.

John Schwartzbach

Teleøst

“Banker har ofte komplicerede og uigennemskuelige værditilbud og priser som kan give utryghed i en bestyrelse, som ikke har investeringsstrategi som kompetence. Siden Lars overtog rådgivningen på vores investeringer har vi haft tryghed og vores afkast har været langt større end ved tidligere investeringspartnere. Du er velkommen til at kontakte mig direkte for spørgsmål og anbefaling.”

Gert Mailand

Grænseforeningen

“Vi har fra første færd modtaget en professionel og kompetent investeringsrådgivning til en fuld transparent prissætning, hvor vi reducerer vores årlige omkostninger til kun 0,50% fra 1,85% af formuen. Vi er glade for samarbejdet og kan anbefale Lars som samarbejdspartner/ investeringsrådgiver.”

Rasmus Østrup Møller

FH tidligere LO

“Med LC Capital har vi opnået en markant omkostningsreduktion med samme investeringsprofil, et stabilt højt afkast og samtidig fået yderligere spredning på vores investeringer og dermed en reduktion af risikoen i den samlede portefølje. Lars er meget kompetent og meget åben om alle forhold.  Det er afgørende for os og for de organisationer vi repræsenterer. ”

Jørgen Hansen

Teleforeningen

”Teleforeningen havde et stort behov for en uvildig og uafhængig partner, der kritisk kunne gennemskue og rådgive os i samspillet med vores bank. Det har senere ført til at vi helt har fravalgt vores bank som investerings(rådgiver)/-sælger. Vores årlige omkostninger er reduceret med et stort 6-cifret beløb, vi har opnået et synligt merafkast på formuen og vi føler os trygge med vores nye rådgiver, der er uvildig og demonstrerer fuld transparent.”

Torben Frølich

Direktør Lokale og Anlægsfonden

“Jeg har oplevet at Lars leverer en troværdig, klar og kompetent rådgivning inden for et komplekst og til tider svært gennemskueligt område.  Lars formår at omsætte fakta og detaljerede oplysninger til informationer, som er let forståelige og relevante for de beslutninger, vi skulle tage om vores investeringerne. Anbefalingerne var velunderbyggede og generelt med høj succesrate.”

Jacob Velling

ARC

“I forbindelse med en større obligationsbeholdning valgte ARC, at anvende LC Capital som uvildig part. Vi har igennem Lars Christensens professionelle og kompetente rådgivning sparet og tjent penge på denne beslutning.”

Ib John Petersen

Region Hovedstaden

“Hvordan klarer vi det egentlig selv med at anbringe dette relative store beløb, som vi har under rådgivning fra Lars og LC Capital – det er næsten 1,5 milliard? Det første år har det givet et positivt afkast på mere end 10 millioner. Og hvis vi havde placeret dem på et bankinIIbdskud, havde det givet et negativt afkast på 5-6 millioner. Det er også en slags penge. Selv for en region.”

×

Resultater

Tabellen nedenfor viser resultaterne for de af vores kunder, der har valgt en portefølje med lav risiko, 30% aktiver. Ønsker du at vide mere om resultater for kunder med en anden risiko profil, er du velkommen til at kontakte os.

Om os

En anden type rådgivning – på din side af bordet

LC Capital Management er startet på baggrund af den forretningsidé, at vi vil være økonomisk uafhængig af andre investeringsudbydere, banker og deres produkter. Hos os vil du derfor altid få en uvildig analyse og anbefaling, og vi er din garant for altid at handle værdipapirer til markedets bedste afregningskurser – uden skjulte gebyrer og uafhængig af bankernes interesser. Hos os, vil du altid have det samlede overblik over og indsigt i alle forhold omkring investering af jeres formue.

“Jeg kunne se, der især for organisationer manglede en uafhængig og gennemskuelig rådgivning til kunderne, der isolerede rådgivningen fra ønsket om at sælge egne bankprodukter til kunderne. En rådgivning som tog hensyn til fonde og foreningers mere komplekse ønsker til risikoprofil, og behov for udpræget tillid til deres rådgiver, fordi de kunder forvalter andre folks penge. Efter mange års erfaring fra finansielle virksomheder i både Danmark og udlandet stiftede jeg LC Capital, for at opfylde disse behov.”

~ Lars Christensen

Kontakt

Lad os tage en samtale

Hvis du ønsker at høre nærmere om LC Capital Management, og hvordan vi kan reducere jeres omkostninger og forbedre afkastet på jeres investeringer, så er du altid velkommen til at kontakt os.

Du kan også altid følge os på LinkedIn, hvor vi hyppigt kommenterer og deler vores ekspertviden om det finansielle marked.

Brand Name
Brand Name
Brand Name